Her på siden findes den lokale undervisningsplan (LUP) for Kontor, handel og forretningsservice på Grundforløb 1.

Overordnet om Herningsholm

Dette er den lokale undervisningsplan for GF1 Kontor, handel og forretningsservice.

På Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier udbydes grundforløb 1 til uddannelserne i Detailhandels-, Handels-, Eventkoordinator- og Kontoruddannelserne som en fælles indgang i fagretningen ”EUD/EUX Business”.

Fagpakken er sammensat så alle elever har mulighed for at fortsætte deres uddannelse med EUX (kun obligatorisk på Kontoruddannelsen). Efter 6 uger er der mulighed for at framelde sig samfundsfag og få ekstra dansk i stedet, hvilket betyder at uddannelsen skal fortsættes på EUD.

LUP for Grundforløb 2 og hovedforløbene beskrives i særskilte LUP.

Hvis du vil vide mere om Herningsholm generelt, kan du følge dette link.

Undervisningsplanen er udarbejdet i august 2026 og vil blive revideret årligt. 

Nyttige links

Formål og opdeling for uddannelsen

Læringsmål for undervisningen:

Grundforløb 1 Kontor, handel og forretningsservice har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisningen og 3 praktikdage får et indblik i, hvad det indebærer at uddannelse sig som detailassistent, handelsassistent, kontorassistent samt eventkoordinator.

Gennem undervisningen får eleverne desuden kendskab til en lang række af faktorer, som har indflydelse på deres uddannelse og personlige udvikling.

Vi vægter, at eleverne har mulighed for at skabe begyndende relationer til det ønskede fag. Derfor har vi praktikdage på GF1, hvor eleverne får mulighed for at komme ud at opleve hverdagen i butikker og virksomheder.

Grundforløbet består af forskellige projekter samt grundfagene dansk, engelsk og samfundsfag.

I det omfang at det er relevant og muligt, indgår dansk, engelsk og samfundsfag i projekterne.

Undervisningen består både af teori og praktisk arbejde, hvor der er et tæt samarbejde med lokale butikker og virksomheder.

Grundforløb 1 - opbygning

Tilgang til undervisningen

På fagretningen Kontor, handel og forretningsservice vægtes både faglig og personlig dannelse af vores elever højt. Eleverne skal opleve et trygt miljø, hvor der er plads til at lave fejl, således de kan lære af disse og blive den bedste udgave af sig selv. Det er vigtigt for os at skabe et godt ungdomsmiljø, der er grobund for dannelse og faglig fordybelse.

Det er vigtigt for alle undervisere på GF1 Kontor, handel og forretningsservice at have en anerkendende tilgang til eleverne og møde dem i øjenhøjde for derved at skabe relationer og de bedste forudsætninger for læring og personlig dannelse.

Se mere om Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasiers Fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. 

Hvad kan eleven forvente?

Grundfagsundervisning:
Efter introugerne starter grundfagsundervisningen, hvor der undervises efter målene i de enkelte grundfag. Grundfagene står som udgangspunkt selvstændige, mens den tværfaglige læring foregår i de merkantile projekter (se nedenfor). Udover Systimes I-bøger anvendes materialer, som underviserne finder relevante og aktuelle for fagene, samt materialer der ”spiller op mod” de tværfaglige projekter.
I ugerne med grundfagsundervisning er der tillige et ugentligt kontaktlærermodul, der anvendes til at skabe ”det sociale rum” i klassen.

Erhvervsfag
Erhvervsfag 2 og 3 fremgår ikke af skemaet som selvstændige fag, men her er læringsmålene spredt ud over dels erhvervsfagsundervisning og de tværfaglige projekter.

I Erhvervsfagene introduceres eleverne til de særligt merkantile fag: Afsætning og Virksomhedsøkonomi på introducerende niveau samt grundlæggende IT. Herved arbejdes der med den særlige faglige viden, proces og metoder inden for de merkantile uddannelser.

Merkantile projekter
For at skabe kobling imellem grundfag og erhvervsfag er der indlagt projekter af 3-5 dages varighed, hvor eleverne arbejder enten selvstændigt eller gruppevis med et tema, som afslutningsvist præsenteres.

Temaerne er følgende:

  • AI
  • Herning Projekt
  • Merkantilt projekt
  • Årets casevirksomhed
  • Kickstart Programme

Grundfag

Indhold i Dansk C, Engelsk C og Samfundsfag C: Her henvises til bekendtgørelse Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne I forbindelse med afslutningen af grundfagene afgives en standpunktskarakter ud fra 7- trins skalaen i hvert grundfag, og ét fag udtrækkes til eksamen.

Bedømmelsesgrundlag i grundfag

Bedømmelsesgrundlag i grundfag

Eleven bedømmes i undervisningen på baggrund af målopfyldelse i forhold til:

  • Arbejdsprocesser
  • Mundtlig præstation
  • Skriftlige præstation 

Standpunktskarakter og indstilling til eksamen kræver, at:

  • Eleven har afleveret alle de opgaver, som er lagt op i LUDUS
  • Eleven har deltaget i undervisningen i et omfang og med et engagement, der muliggør afgivelse af standpunktskarakter.

Eksamen i grundfaget dansk

På de merkantile uddannelser gennemføres grundfagseksamen som caseeksamen, hvor eleven skal løse en række givne opgaver med udgangspunkt i en i forvejen kendt casevirksomhed.

Caseeksamen afholdes i afslutningen af forløbet, og består af en obligatorisk caseundervisningsdag og en mundtlig eksamen de(n) efterfølgende dag(e).

Eleven har mødepligt på det angivne tidspunkt på caseundervisningsdagen og skal være til stede på skolen hele dagen. Dagen styres af underviseren i eksamensfaget, der skaber rammerne for at eleven får arbejdet sig igennem caseopgaverne og dermed bliver klar til den mundtlige eksamination.

Ved dagens slutning skal eleven aflevere præsentationsmateriale til eksaminationen, men må gerne arbejde videre med fx talekort efter afleveringen. Den mundtlige eksamination har en varighed på 30 minutter med ekstern censor.

Censor udvælger hvilke opgaver eleven skal eksamineres i, som eleven præsenterer på baggrund af det afleverede præsentationsmateriale. Eksaminationen har til formål at afdække elevens faglige niveau i faget, og underviser og censor kan derfor bevæge sig rundt.

Bedømmelse af erhvervsfag

Fagmål for erhvervsfag
Der henvises til bekendtgørelsen: Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne

Bedømmelse af erhvervsfag

  • Projekt AI
    Evaluering foregår løbende og afslutningsvis på projektet, hvor eleverne skal dokumentere deres arbejde med AI. Tilbagemeldingen gives både til gruppen og den enkelte elev. Der vurderes på de faglige og personlige kompetencer
  • Projekt Herning
    Evaluering foregår løbende og afslutningsvis på projektet, hvor eleverne skal dokumentere deres arbejde med AI. Tilbagemeldingen gives både til gruppen og den enkelte elev. Der vurderes på de faglige og personlige kompetencer.
  • Merkantilt projekt
    Evaluering foregår løbende og afslutningsvis på projektet, hvor eleverne skal dokumentere deres arbejde med det merkantile projekt. Tilbagemeldingen gives til gruppen. Der vurderes på de faglige og personlige kompetencer
  • Kickstart Programme
    Evaluering foregår løbende og afslutningsvis på projektet, hvor eleverne skal dokumentere deres arbejde med det merkantile projekt. Tilbagemeldingen gives til gruppen. Der vurderes på de faglige og personlige kompetencer.
    Vinderne deltager i DM.
  • Årets casevirksomhed
    Evaluering foregår individuel på baggrund af en individuel fremlæggelse og der gives karakterer efter 7- trins skalaen.
  • Praktikpladssøgning:
    Evaluering foregår løbende og afslutningsvis på projektet, der tilrettelægges som procesorienteret skrivning. Der gives feedback i det omfang eleven har behov for det. Der vurderes på de faglige og personlige kompetencer.

Derudover vil der i løbet af GF 1, være en række oplæg omkring emner som fx digital dannelse, seksualundervisning, privatøkonomi, ludomani, workshop om dannelse, Inner Developement Goal, Der er også relevante ture ud af huset fx med besøg i retten, messer, borgerservices og Den gamle by.

Prøver og eksamen

Her kan der læses mere om afholdelse af prøver og eksamen på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. 

Særlige Vilkår

Skolen stiller særlige prøvevilkår til rådighed for elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (f. eks. ordblindhed, ADHD, autisme mv.), for elever med tilsvarende vanskeligheder samt for elever med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at sikre, at disse elever sidestilles med øvrige i prøvesituationen. Det kan f. eks være dispensation til brug af særlige hjælpemidler/ekstra tid mv.

Elever kan ikke blive fritaget for prøver eller eksaminer.

Eleven ansøger om særlige prøvevilkår via SDBF, så 14 dage før eksamen, blanketten sendes herefter videre til elevens underviser som tager stilling til hvilke særlige prøvevilkår eleven kan tilbydes, afsluttende sendes blanketten til skolens eksamensansvarlige som behandler ansøgningen.

Særlige prøvevilkår må ikke ændre prøvens faglige niveau eller mål.