Her på siden findes den lokale undervisningsplan (LUP) for fagretningen Fremtidens Energi på Grundforløb 1.

Overordnet om Herningsholm

Dette er den lokale undervisningsplan for GF 1 - Fremtidens energi

Hvis du vil vide mere om Herningsholm generelt, kan du følge dette link.

Undervisningsplanen er udarbejdet i oktober 2026 og vil blive revideret årligt.

LUP for Grundforløb 2 og hovedforløbene beskrives i særskilte LUP.

På Herningsholms fagretning, Fremtidens energi, arbejder vi ud fra devisen:

Alle elever kan udvikle sig og lærer, hvis det foregår i et trygt og udfordrende miljø. Vi skal sammen turde at udfordre os selv og lave fejl for at flytte vores grænse for viden og kompetencer.

Fagretningen udmærker sig ved, at man som elev har mulighed for at dygtiggøre sig inden for en meget bred vifte af faglige emner. Grundlæggende lærer alle elever om emner inden for brancher som elektriker, Automatik og proces, VVS energitekniker og Blikkenslager.

Man lærer om de grundlæggende installationer i vores boliger samt om hvordan vi styre elektriske motorer og automatiske anlæg.

Formålet med fagretningen er at give eleven indblik i de forskellige uddannelser, samt de brancher hvor man efterfølgende vil skulle arbejde som faglært. Ligeledes har fagretningen til formål at give eleven både almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer til videre erhvervsuddannelse, gennem et socialt og fagligt fællesskab med andre unge der ønsker at uddanne sig ingen for de samme brancher.

Formål og opdeling for uddannelsen

Grundforløb 1 Fremtidens Energi har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisningen og 5 praktikdage får et indblik i, hvad det indebærer at uddannelse sig som elektriker og VVS.

Gennem undervisningen får eleverne desuden kendskab til en lang række af faktorer, som har indflydelse på deres uddannelse og personlige udvikling.

Vi vægter, at eleverne har mulighed for at skabe begyndende relationer til det ønskede fag. Derfor har vi på GF1-praktikdage, hvor eleverne får mulighed for at komme ud at opleve hverdagen i værksteder/saloner/klinikker mv.

Grundforløbet består af 5 forskellige projekter samt grundfagene dansk og samfundsfag.

I det omfang at det er relevant og muligt, indgår dansk og samfundsfag i projekterne.

Undervisningen består både af teori og praktisk arbejde, ligesom der indgår valgfag, hvor eleverne har mulighed for at fordybe sig i den branche, som de gerne vil uddanne sig inden for.

Grundforløb 1 - varighed

Tilgang til undervisningen

På fagretningen Fremtidens Energi vægtes både med faglig og personlig dannelse af vores elever højt. Eleverne skal opleve et trygt miljø, hvor der er plads til at lave fejl, således de kan lære af disse og blive den bedste udgave af sig selv. Det er vigtigt for os at skabe et godt ungdomsmiljø, hvor der er grobund for dannelse og faglig fordybelse se tilgangen til undervisningen.

Det er vigtigt for alle undervisere på GF1 Fremtidens Energi at have en anerkendende tilgang til eleverne og møde dem i øjenhøjde for derved at skabe relationer og de bedste forudsætninger for læring og personlig dannelse.

Hvad kan eleven forvente?

Fagretningens opbygning

Fagretningen foregår som et samlet forløb af 20 ugers undervisning. Fagene der indgår i fagretningen, varierer alt efter om eleven modtager undervisning på EUD-fagretningen (skema 1) eller EUX-fagretningen (skema 2).

Beskrivelsen af sammensætningen af fagene ses i §12 i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne (retsinformation.dk). Fagenes formål og faglige mål, findes i samme bekendtgørelse i de enkelte fags bilag.
Skema 1 EUD:

Erhvervsfag 1: Varighed (uger): Niveau:
Erhvervsintroduktion 2 1
Erhvervsfag 2:
Arbejdspladskultur 1,5 1
Lærepladssøgning 1 1
Samfund og sundhed 1,5 1
Erhvervsfag 3:
Arbejdsplanlægning og Samarbejde 2 2
Faglig Dokumentation 2 2
Faglig Kommunikation 1 1
Innovation og iværksætteri 1 1
Metodelærer 2 2
Grundfag:
Dansk 4
Bonusfag:

Matematik 2

Uger i alt 20

Valgfag

Bonusfaget matematik.

Grundfag

Dansk niveau E & C

Dansk anvendes til arbejdet med grundlæggende skriftlige og mundtlige danskfaglige genrer og begreber, mens faget samtidig indgår i den fagfaglige undervisning som skriftligt arbejde og mundtlige præsentationer, hvor det er relevant.
It forekommer som en integreret del af danskundervisningen.
Danskundervisningen er tilrettelagt på en måde, hvor kravene gradvist øges i takt med, at eleverne opnår grundlæggende kompetencer i faget og på en måde, hvor det bliver tydeliggjort for eleverne, hvad de skal kunne præstere på dansk niveau E.

Indhold og forløb i grundfag

Indhold og forløb i faget
Modul 1
Arbejde med sprogrigtighed, læsestrategier, grammatik og retstavning, faglig skrivning.

Modul 2
Fællesfagligt. Traditionelt arbejde med elementer fra diverse analysemodeller. Der arbejdes med forskellige emner og tekster, som har relevans for faget, samfundet og for elevens personlige udvikling. De gennemgående temaer er samfundsrelevante emner, sociale medier og personlig udvikling. Der arbejdes med forskellige danskfaglige begreber. Nogle af disse bliver ligeledes anvendt i erhvervsfag.

Modul 3
Erhvervsfagligt forløb, hvor der gruppevis og selvstændigt arbejdes med valgfrie tekster og reklamer/billeder/multimodale tekster med relevans for faget. Disse tekster fremlægges gruppevis og individuelt.
Eleverne evalueres løbende og afslutningsvis efter 7-trinsskalaen. Den formative evaluering har til formål at give den enkelte elev respons på skriftlige og mundtlige præstationer således, at eleven bliver bekendt med eget faglige niveau og får mulighed for at sætte nye mål og vælge indsatsområder. Evalueringen foregår i forbindelse med den daglige undervisning og ved tilbagemeldinger på elevens skriftlige arbejde.
Som afslutning på faget gives en samlet standpunktskarakter på baggrund af elevens samlede præstationer sammenholdt med kompetencemålene.
Faget er et eksamensfag og der afsluttes med en mundtlig eksamen efter eksamensform B. Der afgives standpunkts- og eksamenskarakter efter 7-trinsskalaen.

Bedømmelsesgrundlag i grundfag

Bedømmelsesgrundlag:
Eleven bedømmes i undervisningen på baggrund af målopfyldelse i forhold til:

  • Arbejdsprocesser
  • Mundtlig præstation
  • Skriftlige præstation

Standpunktskarakter og indstilling til eksamen kræver at:

  • Eleven har afleveret alle de opgaver, som er lagt op i dansk i LUDUS
  • Eleven har deltaget i undervisningen i et omfang og med et engagement, der muliggør afgivelse af standpunktskarakter.

Eksamen i grundfag

Eksaminationsgrundlag:

Den ukendte tekst:
Eksaminationen vil tage udgangspunkt i spørgsmål til den ukendte tekst (se udvalgte mål).
Det prioriteres at den enkelte elev viser forståelse for forskellige teksttyper og deres genretræk i forhold til de udvalgte mål på niveau E.
Eleverne præsenteres inden eksamen for de udvalgte mål.

Portfolio
Forud for eksamen udvælger eleverne 2 tekster fra deres arbejdsportfolio til deres præsentationsportfolio, som de forbereder fremlæggelse af. Forberedelse af præsentationportfolioen tager udgangspunkt i et udleveret opgaveark, som lægger op til, at eleven kan indgå i en faglig samtale om sit valg, sin skriveproces, teksternes genre, sprog, formål og hvordan teksterne viser eleven udvikling.


Bedømmelseskriterier:
Der er udarbejdet bedømmelseskriterier, som censor modtager forud for eksamen.

Særlige vilkår
Der tilbydes særlige prøvevilkår for elever med forskellige vanskeligheder fx ordblindhed og sproglige udfordringer pga. af andet modersmål end dansk. Der tildeles 30 min. ekstra forberedelsestid. De særlige prøvevilkår sker på baggrund af dokumentation og dialog mellem eleven og underviseren. Skolen eksamensansvarlige får forud eksamen besked om, hvilke elever, der tildeles ekstra forberedelsestid.
Ved særlige prøvevilkår får eleven mulighed for at få teksten læst op enten vha. AppWriter/IntroWords eller oplæser.


Udvalgte mål:
E-niveau
Kommunikation
2, 3, 4, 5
Læsning
1, 3
Fortolkning
1, 2
Fremstilling
1, 2, 3

Planlagt fagligt indhold

Fagligt indhold i det uddannelsesspecifikke fag:

Beskrivelse af projekter på GF1
Velkommen til erhvervsskolen
Vi arbejder i de to første uger med mange forskellige små opgaver inden for fagene elektriker, automatik og procesteknikker samt VVS og Blikkenslager.
Varighed 2 uger.

Værktøjet vi bruger
Det vigtigste vi kan gøre at er passe godt på hinanden. Vi kikker på det værktøj vi bruger inden for el, VVS, automatik og Blik. Du lærer at bruge det sikkert og have et godt blik for et sikkert arbejdsmiljø.


Installatørens opgaver
I dette projekt arbejder vi med og laver installationer i en bolig. Du vil lære noget om både elektriske og VVS-tekniske installationer i bad, køkken og bryggers hvor vi bl.a. installerer hvidevare, lys og varmesystemer. Her skal du også bruge din innovative evner til at finde på løsninger til energibesparelser
Varighed 2 uger.

Søg en læreplads
I dette projekt bliver vi sammen klogere på hvordan vi finder en læreplads. Vi arbejder med at skrive en jobansøgning og CV, samt på hvordan man præsterer til en jobsamtale.
Varighed 1 uge.

Styr på lyset
I dette projekt kikker vi på hvad lys er og ikke mindst hvordan vi styre lys i elektriske installationer. Varighed 2 uger.

Fabrikken 1
På fabrikkerne findes der store automatiske anlæg som alle er drevet af elektriske motorer. I projektet dykker vi ned i hvordan man kan styre forskellige elektriske motorer.
Varighed 2 uger.

Unika lamper
Slip din indre kreatør løs og design og producer din helt unikke lampe. Kun fantasien sætter grænser. I dette projekt lærer vi noget om materialers genanvendelighed og bæredygtighed.
Varighed 1 uge.

Et ”Blik ”for kreativitet (gammelt Blik arbejde)
I projektet arbejder vi med at fremstille forskellige produkter i metal og vi bliver klogere på bæredygtige byggematerialer i blikkenslagerfaget.
Varighed 2 uger.

Virkeligheden i virksomheden
Vi skal ud at prøve vores skills af i en virksomhed. Enten som elektriker eller vvs´er. Varighed 1 uge.

Fremtidens Energiproduktion
I projektet bliver du klogere på fremtidens energiproduktion, og du fremstiller din egen alternative energiproduktion.
Varighed 1 uge.

Fabrikken 2
Her arbejder du med at få et automatisk anlæg til at fungere og du kommer på bølgelængde med forståelsen af automatik.
Varighed 1 uge.

Det smarte netværk
I dag kan næsten alle elektriske ting styres via internettet. Det kræver selvfølgelig at der er en netværk til rådighed. Bliv klogere på netværksinstallationer og hvordan man kan lave smart styrede installationer.
Varighed 1 uge.

Bedømmelse af erhvervsfag

Evaluering

Formativ feedback
På fagretningen arbejder vi ud fra tankerne i Carol Dweck mindset-teori. Og vi tror på at vi gennem kontinuerligt fokus på elevenernes læringsproces og det at rette den formative feedback på denne, i sidste ende vil udvikle elevernes handlekompetence i en læringssituation. Vi arbejder med at bevidstgøre eleverne og dette. Herunder vil der være et særligt fokus på formen feed-up, feedback-feedforward og hvordan vi bruge denne sammen i udviklingsprocessen.
Den formative feedback vil foregå underviser styret. Den vil foregå både i plenum, samt individuelt gennem dialog mellem underviser og den enkelte elev. Ligeledes vil den foregå som elev til elev feedback.

Bedømmelsesgrundlag

Erhvervsfag: Eleven vil løbende blive evalueret i de enkelte målpinde tilhørende erhvervsfagene. Ved fagretningens afslutning afgives karakteren bestået/ikke bestået i samtlige fag.
Grundfag: Der afgives en standpunktskarakter i faget. Grundfag vil ligeledes kunne udtrækkes til eksamen.
Støttefag: Den formative feedback vil foregå underviser styret. Den vil foregå både i plenum, samt individuelt gennem dialog mellem underviser og den enkelte elev. Ligeledes vil den foregå som elev til elev feedback i forhold til fagets faglige mål.

Prøver og eksamen

Her kan der læses mere om afholdelse af prøver og eksamen på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. 

Særlige Vilkår

Skolen stiller særlige prøvevilkår til rådighed for elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (f. eks. ordblindhed, ADHD, autisme mv.), for elever med tilsvarende vanskeligheder samt for elever med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at sikre, at disse elever sidestilles med øvrige i prøvesituationen. Det kan f. eks være dispensation til brug af særlige hjælpemidler/ekstra tid mv.

Elever kan ikke blive fritaget for prøver eller eksaminer.

Eleven ansøger om særlige prøvevilkår via SDBF, så 14 dage før eksamen, blanketten sendes herefter videre til elevens underviser som tager stilling til hvilke særlige prøvevilkår eleven kan tilbydes, afsluttende sendes blanketten til skolens eksamensansvarlige som behandler ansøgningen.

Særlige prøvevilkår må ikke ændre prøvens faglige niveau eller mål.