Få overblik, indsigt og kompetencer i virksomhedens økonomiske styring.

Har du interesse for tal, regnskaber og økonomiske processer? Som kontorassistent med speciale i økonomi bliver du en vigtig del af virksomhedens økonomifunktion. Du lærer at arbejde systematisk med indtægter, udgifter, løn, fakturering samt debitor- og kreditorbogholderi – og at sikre, at virksomhedens økonomi altid er i balance.

Uddannelsen giver dig faglig viden, praktiske færdigheder og personlige kompetencer, så du kan tage ansvar for økonomiske opgaver og bidrage til virksomhedens samlede økonomiske overblik. Du får indsigt i økonomiske styrings- og analyseværktøjer, som du lærer at anvende både i teori og i praksis i din elevvirksomhed.

Som kontorassistent med speciale i økonomi får du et solidt fundament for en karriere inden for økonomi, regnskab og administration i virksomheder.

Hovedforløbet på handelsuddannelsen varer to år, hvor du kombinerer skoleophold med praktisk erfaring i din elevvirksomhed.

I løbet af uddannelsen deltager du i 6-11 ugers skoleophold, hvor du fordyber dig i både faste og valgfrie specialefag. De valgfrie fag giver dig mulighed for at rette din profil mod netop den branche og fremtid, du ønsker.

Obligatoriske fag

Valgfrie specialefag samlet i valgfagspakke

På økonomispecialet har vi sammensat nedenstående valgfagspakke til dig.

Valgfagspakke

Ønsker du flere valgfag?

Hvis du ønsker flere valgfrie specialefag, kan du også vælge nedenstående, dog skal du kontakte vores uddannelsesadministration herom.

Valgfrie specialefag

I denne uge har du også mulighed for at få vejledning og få svar på konkrete spørgsmål til din fagprøve. Du vil i løbet af ugen have mulighed for at sparre med øvrige elever omkring din fag¬prøve. Det valgfrie specialefag foregår på sko¬len, ligesom dine øvrige valgfrie specialefag. Afsluttende med denne:

Ønsker du andre valgfag?

I nogle tilfælde har du mulighed for at vælge valgfag fra andre specialeretninger end din egen. Det kan også ske, at vi ikke udbyder netop det valgfag, du ønsker, men at du i stedet kan tage det på en anden skole. Kontakt uddannelsesadministrationen, hvis du vil høre mere om dine muligheder.

Glæd dig til en uforglemmelig studietur til Porto.

Studietur

På hovedforløb på Herningsholm kan du vælge at tage med på studietur som en del af din uddannelse. Vi tilbyder elever på alle specialeretninger en studietur til Porto i Portugal. På turen får vi indsigt i international samhandel samt mulighed for at opleve kulturen i det nordlige Portugal. Porto og det omkringliggende er et af Europas stærkeste områder inden for tekstilproduktion. Der produceres både tøj, sko og boligtekstiler, og mange internationale modebrands får fremstillet deres varer her.

På studieturen skal vi på forskellige virksomhedsbesøg og se produktionsfaciliteter. Derudover skal vi opleve portugisisk kultur, trends og livet i Porto. På studieturen vil der forekomme undervisning, gruppearbejde og opgaveløsning. Studieturen afholdes som et valgfag af 5 dages varighed og svarer til det valgfrie specialefag international handel. 

Det praktiske

Betaling af studieturen foregår via egenbetaling. Nogle virksomheder tilbyder elever at betale for studieturen, andre betaler delvis, og i nogle virksomheder skal du selv betale turen. Som elev aftaler du selv nærmere vedrørende økonomi med din virksomhed. Prisen på studieturen er afhængig af antal tilmeldte samt fly- og hotelpriser. Prisniveauet blive fastlagt hurtigst muligt. Din virksomhed får AUB- godtgørelse for ugen, da ugen tager afsæt i et valgfag.

Valg af valgfrie specialefag

Hvis du ønsker at vælge flere valgfrie specialefag skal du være opmærksom på at du sammen med din oplæringsansvarlige kan vælge valgfag svarende til mindst 2 uger og højst 4 uger.

De valgfrie specialefag bliver kun oprettet, hvis der er nok tilmeldte deltagere. Skulle et hold blive aflyst, får både elev og virksomhed besked senest 2 måneder før den planlagte start.

Hvis du er over 25 år, skal du vælge det antal valgfag, som blev fastlagt ved realkompetencevurderingen. Det kan dog højst være 4 uger.

Fakta om Økonomiassistent

Har du spørgsmål?