HTX på Herningsholm Gymnasium

HTX er det teknisk-naturvidenskabelige gymnasium, hvor du får undervisning i både almene fag og naturvidenskab, teknologi, teknikfag samt it.

Mere af alt det, du kender

På alle studieretninger og i alle fag tager undervisningen udgangspunkt i afgangsprøven i 9. klasse. Det betyder, at der bliver bygget videre på det, du har lært i grundskolen.

Undervisningen begynder med de grundlæggende ting, og efterhånden bygges der mere viden på, indtil det valgte niveau nås.

HTX er...

For dig der vil dele tre år af dig selv. Dele viden. Dele undren. Dele fremskridt. Dele glæder. Bygge nye venskaber. For livet.

Gruppearbejde

På HTX vil der være klasseundervisning, men også projekt- og gruppearbejde. Det særlige for HTX er, at du får afprøvet virkelige pro- jekter og samarbejder med områdets virksomheder. En del af den teoretiske undervisning vil også blive afprøvet i værksteder og laboratorier.
"Hos os er det tilladt at drømme stort - jo større, jo bedre! Vi værdsætter kreativitet, mod og nysgerrighed. Og vi sigter altid imod at levere nyskabende, eksperimenterende og udviklende undervisning. Og bruge nye muligheder. I fællesskab selvfølgelig.

Hos os skaber, vokser og lærer vi - sammen!
Her bliver du dannet, uddannet og knytter venskaber.
For livet."

Marie Lund, rektor

Fællesskaber

På HTX dyrker vi fællesskabet. Vi hygger os i pigeklubben, deler tips og tricks i skakklubben, og du kan også deltage i vores 3D-printklub, strikkeklub eller tegneklub. Alle disse aktiviteter er opstået fra elevers gode ideer. Og ideer, der gør studielivet sjovere, er altid velkomne. Vi dyrker fællesskabet i klassen, på årgangen og på tværs af HTX. Her er plads til os alle!

Herningsholm i glimt

Studieretningskatalog 2025/2026

1. Masser af fællesskab

Vi har fester, fredagscaféer, idrætsdag, studietur, elevråd, festudvalg, fitness- lokale og aktiviteter efter skoletid.

2. Et godt studiemiljø

Herningsholm HTX ligger meget højt i de årlige elevtrivselsmålinger.

3. Vejen til mere uddannelse og karriere

Med din HTX-studentereksamen er du klar til mange videregående uddannelser på universitet og ingeniøruddannelser. Eller til et uddannelses- og karriereforløb i en virksomhed. Eller til at supplere studentereksamen med en erhvervsuddannelse.

4. Erhvervslivet er med i undervisningen

Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder omkring os. Vi arbejder med virksomhedernes rigtige problemstillinger, og vi får feedback på vores løsningsforslag.