Studiehåndbogen for motorcykelmekaniker
I studiehåndbogen finder du alt det, der er vigtigt at vide, når du er Herningsholmer på en erhvervsuddannelse.
- 1Spring tilSkolestart og ferier
- 2Spring tilFravær
- 3Spring tilLæreplads
- 4Spring tilØkonomi og transport
- 5Spring tilIT-retningslinjer og krav til IT-udstyr
- 6Spring tilSkolehjem
- 7Spring tilPrøver og eksamen
- 8Spring tilBrug din viden
- 9Spring tilKantiner
- 10Spring tilÅbningstider
- 11Spring tilMediateket
- 12Spring tilStudie- og ordensreglement
- 13Spring tilSammen imod sexisme
- 14Spring tilHar du spørgsmål?
- 15Spring tilVejlederne for EUD og EUX
Skolestart og ferier
Her kan du se datoer for skolestart, feriedage og afslutning.
Kalenderen gælder KUN for grundforløbene på EUD og EUX.
Skolestart GF2 | 13. januar 2025 |
Vinterferie | 8.-16. februar 2025 |
Påskeferie | 12.-21. april 2025 |
Kr. Himmelfartsferie | 29. maj - 1. juni 2025 |
2. Pinsedage | 9. juni 2025 |
Slut GF2 | 20. juni 2025 |
Skolestart GF1 + GF2 | 11. august 2025 |
Efterårsferie | 11.-19. oktober 2025 |
Juleferie | 20. december 2025 - 4. januar 2026 |
Slut GF1 + GF2 | 16. januar 2026 |
Alle ferier er med begge datoer inklusiv.
Har du en uddannelsesaftale?
Feriekalenderen viser, hvornår du har fri fra undervisning på skolen.
Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal du aftale med din virksomhed, om du kan holde ferie eller skal arbejde. Det gælder for de ferier, hvor der indgår hverdage (ikke helligdage).
Fravær
Der er mødepligt til al undervisning. Du skal give skolen besked, hvis du af en eller anden grund er forhindret i at deltage i undervisningen eller andre studieaktiviteter.
Hvis du bliver syg, skal du indtaste din fraværsmelding på herningsholm.luduseg.dk inden kl. 8 på første og alle efterfølgende sygedage. Vælg AD-login.
Andre fraværsmeddelelser skal også indtastes på herningsholm.luduseg.dk i god tid tid inden fraværet.
Læreplads
Det er en stor del af din uddannelse at være i lære, og det er helt naturligt at have mange spørgsmål til det.
Vi har samlet en guide til dig, hvor du bl.a. kan finde svar på:
- Hvordan får jeg en læreplads/elevplads
- Får jeg løn i skoleoplæring?
- Hvad gør jeg, hvis jeg har problemer med min læreplads?
Opret en profil på laerepladsen.dk og se, hvilke virksomheder der er godkendt til lærlinge i dit område.
Økonomi og transport
Når du går på grundforløb, skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed for at få løn.
Hvis du ikke har det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.
Når du går på hovedforløbet får du løn, uanset om du har en elevplads hos en virksomhed eller er i skoleoplæring.
Du kan få billig transport, hvis du går på grundforløb eller ikke har en uddannelsesaftale med en virksomhed.
Læs mere og søg om Ungdomskort på ungdomskort.dk.
IT-retningslinjer og krav til IT-udstyr
Herunder kan du læse om de retningslinjer, der er for elever på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Det er din pligt som bruger at efterleve disse retningslinjer, samt at gøre opmærksom på eventuelle overtrædelser af disse. Misbrug af Herningsholms IT-løsning til formål, som strider mod skolens interesser eller handlinger, som potentielt kan skade løsningen, kan medføre fratagelse af adgangsrettigheder og i særlige, alvorlige tilfælde, bortvisning fra Herningsholm.
Erklæring/accept: Når du vælger at logge ind på Herningsholm IT-løsning, er det ensbetydende med, at du bekræfter følgende:
- Du agter til enhver tid at agere som ansvarlig bruger på Herningsholms IT-løsning.
- På internettet vil du bestræbe dig på at repræsentere Herningsholm på værdig vis.
- Du vil efterleve disse retningslinjer, samt holde dig orienteret om forhold af betydning for din anvendelse af Herningsholms IT-løsning, og du agter at følge de henstillinger, der måtte blive bekendtgjort af Herningsholm.
Hvis du er i tvivl om retningslinjerne eller tolkningen heraf, kan du henvende dig til Herningsholms IT-center for nærmere forklaring.
IT-løsningen, dvs. hardware og software i form af pc’er, lokalnet, internet og printere, er anskaffet til brug for undervisningen på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasiers udstyr må ikke benyttes til andre aktiviteter end:
- Undervisning
- Løsning af stillede opgaver til støtte for undervisningen
- Egne fagligt relaterende eksperimenter
Kommerciel brug er ikke tilladt. Skolens udstyr må naturligvis kun benyttes til lovlige aktiviteter.
Adgang til Herningsholms IT-løsning, forudsætter studieaktivitet på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Billedlegitimation bør til enhver tid medbringes i skole, idet man kan blive bedt om identifikation mht. ens forhold til Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Herningsholm IT-center kan til enhver tid logge og undersøge samtlige aktiviteter, der finder sted på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasiers udstyr. Hvis der under disse kontroller findes piratsoftware og andet ulovligt materiale er Herningsholm IT-center i sin ret til at fjerne disse og uden varsel indberette den pågældende studerende til relevante myndigheder.
Hvis en bruger forhindrer denne kontrol ved eksempelvis at fjerne Herningsholm IT-centers rettigheder til filer og data på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasiers IT-løsning, betragtes dette som misbrug på linje med alle andre overtrædelser og kan i yderste konsekvens føre til fratagelse af adgang til løsningen og evt. bortvisning fra skolen.
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier anvender programmet ExamCookie i forbindelse med skriftlige prøver. Programmet anvendes til at undgå snyd og det er obligatorisk, at prøvedeltageren installerer programmet på sin maskine inden hver prøve. Læs mere om programmet her.
Brugernavn og password er personligt og må ikke overdrages til andre. Man forpligter sig til at skifte password jævnlig for at sikre, at ingen andre kender dette. Ved misbrug eller mistanke om misbrug skal man øjeblikkeligt underrette Herningsholm IT-center.
Alle brugere på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier har adgang til et personligt dataområde på serveren. Dette område er ikke tilgængeligt for andre end personen selv og Herningsholm IT-center. Hvis en bruger på uretmæssig vis får adgang til andres data, betragtes dette som misbrug.
Hvis du får kendskab til Persondata om andre end dig selv, er du forpligtet til straks at oplyse det til IT-afdelingen på telefon nummer 72 13 48 00 eller skolens DPO (Databeskyttelsesrådgiver) på nummer 25 42 48 18 eller 25 42 48 24.
Hvis en bruger benytter Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasiers udstyr til at skaffe sig adgang eller forsøge at skaffe sig adgang til IT-løsninger, som denne ikke retsmæssigt har adgang til, vil de relevante system ejere samt eventuelle myndigheder i yderste konsekvens blive underrettet.
Dette indebærer, at det er forbudt at:
- Kopiere skolens programmer
- Indlægge andre programmer på skolens udstyr af nogen art, herunder spil, shareware og freeware programmer. I særlige tilfælde kan indlæggelse af specifikke programmer aftales med Herningsholms IT-center
- Ændre i opsætningerne på pc'erne
- Sende SPAM-mail til andre både interne- og eksterne brugere.
Hvis Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier konstaterer ulovlig aktiviteter, kan brugerens navn samt beskrivelsen af aktiviteterne i yderste konsekvens blive overgivet til relevante interesseorganisationer og/eller myndigheder.
Opkobling af privat udstyr til Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasiers IT-løsning må alene ske trådløst. Der må under ingen omstændigheder tilkobles privat udstyr til skolens it-løsning ved brug af kabler uden forudgående skriftlig aftale fra Herningsholm IT-center.
Krav til IT-udstyr i forbindelse med uddannelse med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Herningsholms IT-infrastruktur understøtter alene anvendelsen af Microsoft-basrede computere, samt Apples OSX-baserede computere, da der i forbindelse med undervisningen anvendes programmer, som alene kan anvendes på disse platforme.
Chromebooks, Linus-baserede computere, iPads, mobiltelefoner og lignende kan derfor ikke anbefales som dagligt IT-værktøj, da funktionaliteten af disse er begrænset i forhold til undervisningen og de services (herunder print), der stilles til rådighed i forbindelse hermed.
Skolehjem
Når du tager en erhvervsuddannelse på Herningsholm, men har langt til skole, så har du mulighed for at bo på skolehjemmet.
Læs om betingelser og regler her.
Prøver og eksamen
Specifik information om den enkelte eksamen i dine fag finder du i den lokale undervisningsplan for din uddannelse.
Den generelle information om eksamen på EUD og EUX finder du nedenfor.
Udtræk
Senest 1 uge før du skal til eksamen, får du besked om, hvilket grundfag du skal op i.
Indstilling til eksamen og prøver
Skolen indstiller dig automatisk til eksamen, hvis du opfylder de betingelser, der gælder. Betingelserne kan du se i bedømmelsesplanen under den lokale undervisningsplan.
Det samme gælder for standpunktskarakterer, som kun gives, hvis du har deltaget i undervisningen og afleveret de opgaver, som det er blevet krævet af dig.
Du kan ikke indstilles til eksamen, hvis specifikke krav til aflevering af fx portfolio, rapporter eller projekter ikke er opfyldt – og disse danner grundlag eller dokumentation for eksamen. Bliver du ikke indstillet til eksamen, henviser vi dig til den næste ordinære eksamen.
Beviser og gennemførselsdokumenter kan ikke udstedes, hvis ikke du har været til eksamen. Det kan derfor få store konsekvenser for dig, hvis ikke du opfylder betingelserne – og bliver indstillet til eksamen.
Forskellige prøveformer
Nogle grundfag har flere mulige prøveformer, og det er din underviser som afgør, hvilken prøveform, der skal bruges. Se mere om de enkelte fags prøveformer i den lokale undervisningsplan.
Godskrivning
Kan du dokumentere, at du tidligere har bestået et givent fag med mindst 02, kan du få godskrivning. Du er derfor være fritaget for at deltage i undervisningen og eksamen. Bliver det fag, du får godskrevet, udtrukket til eksamen, er du fritaget for eksamen.
Mødetider … forud for din eksamen
Det er dit ansvar at være til stede – og klar til eksamen på den givne dag og tidspunkt. Vær altid i god tid, og minimum 30 minutter før.
Det gælder både skriftlige og mundtlige eksamener. Kommer du for sent til en eksamen, er det op til den prøveansvarlige at vurdere, om du alligevel må deltage.
Den prøveansvarlige skal sikre, at du ikke har haft adgang til opgavens indhold på forhånd.
Husk desuden at medbringe et studiekort – eller legitimation.
Hjælpemidler – det kan du medbringe
Som udgangspunkt må du medbringe alle skriftlige, trykte og elektroniske hjælpemidler til en eksamen medmindre andet er opgivet i fagbeskrivelsen. Find fagbeskrivelse og prøvebeskrivelse hos din underviser.
Har du brug for andre hjælpemidler, kan du søge om dette. Dette gælder elever, der modtager specialpædagogisk støtte eller har specifikke forudsætninger.
De ekstra hjælpemidler kan også være i form af ekstra tid til løsning af opgaven. Vurderes det at du har behov, kan der stilles særlige prøvevilkår for dig. Det må dog ikke påvirke prøvens niveau.
Sprog
Alle eksamener og prøver skal gennemføres på dansk med mindre, andet fremgår af fag- og prøvebeskrivelsen.
Skriftlig eksamen
- Under eksamen må den stillede opgave ikke forlade lokalet. Spørgsmål stilles til den prøveansvarlige, inden prøven påbegyndes.
- Har du brug for at komme i kontakt med den tilsynsførende, rækker du hånden i vejret og venter stille på kontakt. Du må ikke snakke eller give tegn til de andre elever, og du skal huske at vise hensyn til andre elever.
- Prøven starter, når prøven er tilgængelig. Prøven slutter, når tiden er gået.
- Den prøveansvarlige og den tilsynsførende må ikke svare på spørgsmål, der omhandler opgaven.
- Du skal tilføje følgende oplysninger i sidehovedet på din opgave: Holdnavn, prøvehold, ID, protokol nr. (nr. på bordet) og sidenummer på hver side. De præcise oplysninger vil blive udleveret til prøven. Bemærk, du må ikke skrive dit navn, skolens navn eller andet der kan identificere dig på din besvarelse.
- Du skal aflevere alt det, du har fået udleveret - også opgaven. Det gælder også for det, du udskriver.
- Når du afleverer din besvarelse, accepterer du samtidigt, at du er færdig med opgaven. Hvis der er 30 minutter eller mindre tilbage af prøven, må du ikke forlade lokalet, før prøven er slut.
- Har du egen computer eller andet elektronik med, kan du først returnere til lokalet og hente det, når prøven er afsluttet for alle. Det gælder også mobiltelefoner, Smart Watchs, USB-stik og lignende.
Mundtlige prøver
Information om forberedelsessted og –tid, eksaminationstid, eksaminationsgrundlag og grundlag for bedømmelse findes i bedømmelsesplanen i den lokaleundervisningsplan.
Det er vigtigt, at der er ro omkring eksamensstedet. Vær derfor stille, når du befinder dig i nærheden.
Fejl og mangler i opgaven
Skulle der imod forventning være en fejl eller omstændighed, som har afgørende betydning for din evne til at løse din opgave – det kan være eksterne eller interne fejl, vil det blive vurderet om en omvurdering, omprøve eller ny prøve er nødvendig.
Udeblivelse ved sygdom
Bliver du syg inden din eksamen – eller under din eksamen – kan du indstilles til en sygeeksamen. Denne afholdes hurtigst muligt efter den ordinære eksamen. Husk at få en lægeerklæring.
Udebliver du uden at have en gyldig grund, tæller din eksamen som ét prøveforsøg. Vær opmærksom på, at du kun har to forsøg. Du vil først kunne gå til en ny eksamen til den næste ordinære eksamen. Det betyder også, at du ikke få dit skolebevis, før eksamenen er bestået.
Reeksamen
Består du ikke din eksamen, kan skolen indstille dig til en reeksamen. Din reeksamen ligger snarest muligt efter din ordinære prøve.
Overtrædelse af eksamensbestemmelser
Det er forbudt at plagiere eller snyde på anden vis. Får eksaminator eller censor en formodning om, at du har snydt – eller uregelmæssigt har fået hjælp, bliver skolens ledelse inddraget, som vil afgøre om din besvarelse kan godkendes eller ej, og hvorvidt du kan fuldføre prøven.
ExamCookie
ExamCookie er et program, der monitorerer elevers computeraktivitet under prøven, for at sikre at prøven foregår efter gældende regler. Programmet registrer om elever anvender ikke-tilladte hjælpemidler under en prøve. ExamCookie registrerer al aktivitet på computeren, dvs. aktive URL-adresser, processorer, clipboard, samt skærmbilleder ved større skærmændringer.
Den prøveansvarlige har derfor fuldt overblik over den aktivitet, der foregår på elevernes computere under prøven. Efter prøven indikerer ExamCookie, hvilke elever der har anvendt ikke-tilladte hjælpemidler som Chatbots, kommunikation med omverdenen, oversættelsesprogrammer, fildeling eller andet. Derved foreligger dokumentation i forhold til at afklare om eleven har snydt. På samme vis sikrer dette også de elever der mistænkes for snyd, da ExamCookie kan dokumentere og afkræfte denne mistanke.
Du har ret til at klage
Vil du klage over din eksamen, skal det ske skriftligt til skolen senest 2 uger efter du har fået din karakter (se bekendtgørelse for prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser).
Din klage skal være begrundende og vedrøre følgende:
- Prøvegrundlag – herunder prøvespørgsmål, opgaver og lign.
- Prøveforløbet
- Bedømmelsen
Du har ret til at få udleveret en kopi af prøveopgaven samt prøvebesvarelsen.
Skolen afgør klagesagen på baggrund af det, du har skrevet samt eksaminators og censors formulering. Afgørelsen kan resultere i en ombedømmelse (kan evt. udløse en lavere karakter), omprøve eller en afvisning af sagen. Du får afgørelsen, så snart den er klar.
Klager over skolens afgørelser, for så vidt angår retslige mangler, skal indgives til skolen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende elev.
Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen inden 10 dage klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse.
Klager over standpunktskarakter rettes i første omgang til din underviser for nærmere uddybelse. Ønsker du at fastholde klagen over standpunktskarakteren, skal du aflevere en skriftlig klage til skolen senest 2 uger efter meddelelsen af karakteren.
Klagen forelægges den pågældende underviser til skriftlig udtalelse. Når udtalelsen er modtaget, forelægges de for dig, og du har en uge til at kommentere udtalelsen.
Herefter afgør uddannelseslederen på grundlag af elevens klage, underviserens udtalelse og elevens evt. kommentarer klagesagen. Afgørelsen meddeles såvel elev som underviser. Eventuel anke skal ske til skolens Uddannelsesdirektør. Endelig afgørelse kan ikke påklages til Børne- og Undervisningsministeriet.
Udtræk
Skolen offentliggør henholdsvis skriftlige og mundtlige eksamener på to forskellige datoer. Hvis første mundtlige eksamen ligger i samme eksamensperiode som de skriftlige, blive de offentliggjort sammen med de skriftlige.
Indstilling til eksamen og prøver
Skolen indstiller dig automatisk til eksamen, hvis du opfylder de betingelser, der gælder. Betingelserne kan du se i bedømmelsesplanen under den lokale undervisningsplan.
Det samme gælder for standpunktskarakterer, som kun gives, hvis du har deltaget i undervisningen og afleveret de opgaver, som det er blevet krævet af dig.
Du kan ikke indstilles til eksamen, hvis specifikke krav til aflevering af fx portfolio, rapporter eller projekter ikke er opfyldt – og disse danner grundlag eller dokumentation for eksamen. Bliver du ikke indstillet til eksamen, henviser vi dig til den næste ordinære eksamen.
Beviser og gennemførselsdokumenter kan ikke udstedes, hvis ikke du har været til eksamen. Det kan derfor få store konsekvenser for dig, hvis ikke du opfylder betingelserne – og bliver indstillet til eksamen.
Forskellige prøveformer
Nogle grundfag har flere mulige prøveformer, og det er din underviser som afgør, hvilken prøveform, der skal bruges. Se mere om de enkelte fags prøveformer i den lokale undervisningsplan.
Indstilling til eksamen
Som EUX-elev skal du i løbet af din skoletid til eksamen i 6-7 af de gymnasiale fag. Det kan være både skriftlige og mundtlige eksamener. Hvilke fag, der ved lodtrækning bliver trukket ud til eksamensfag, bestemmes af ministeriet.
Herudover skal du aflevere et Erhvervsområdeprojekt (EOP), som du skal forsvare mundtligt.
Godskrivning
Kan du dokumentere, at du tidligere har bestået et givent fag med mindst 02, kan du få godskrivning. Du er derfor være fritaget for at deltage i undervisningen og eksamen. Bliver det fag, du får godskrevet, udtrukket til eksamen, er du fritaget for eksamen.
Mødetider … forud for din eksamen
Det er dit ansvar at være til stede – og klar til eksamen på den givne dag og tidspunkt. Vær altid i god tid, og minimum 30 minutter før.
Det gælder både skriftlige og mundtlige eksamener. Kommer du for sent til en eksamen, er det op til den prøveansvarlige at vurdere, om du alligevel må deltage.
Den prøveansvarlige skal sikre, at du ikke har haft adgang til opgavens indhold på forhånd.
Husk desuden at medbringe et studiekort – eller legitimation.
Hjælpemidler – det kan du medbringe
Som udgangspunkt må du medbringe alle skriftlige, trykte og elektroniske hjælpemidler til en eksamen medmindre andet er opgivet i fagbeskrivelsen. Find fagbeskrivelse og prøvebeskrivelse hos din underviser.
Har du brug for andre hjælpemidler, kan du søge om dette. Dette gælder elever, der modtager specialpædagogisk støtte eller har specifikke forudsætninger.
De ekstra hjælpemidler kan også være i form af ekstra tid til løsning af opgaven. Vurderes det at du har behov, kan der stilles særlige prøvevilkår for dig. Det må dog ikke påvirke prøvens niveau.
Sprog
Alle eksamener og prøver skal gennemføres på dansk med mindre, andet fremgår af fag- og prøvebeskrivelsen.
Skriftlig eksamen
- Under eksamen må den stillede opgave ikke forlade lokalet. Spørgsmål stilles til den prøveansvarlige, inden prøven påbegyndes.
- Har du brug for at komme i kontakt med den tilsynsførende, rækker du hånden i vejret og venter stille på kontakt. Du må ikke snakke eller give tegn til de andre elever, og du skal huske at vise hensyn til andre elever.
- Prøven starter, når prøven er tilgængelig. Prøven slutter, når tiden er gået.
- Den prøveansvarlige og den tilsynsførende må ikke svare på spørgsmål, der omhandler opgaven.
- Du skal tilføje følgende oplysninger i sidehovedet på din opgave: Holdnavn, prøvehold, ID, protokol nr. (nr. på bordet) og sidenummer på hver side. De præcise oplysninger vil blive udleveret til prøven. Bemærk, du må ikke skrive dit navn, skolens navn eller andet der kan identificere dig på din besvarelse.
- Du skal aflevere alt det, du har fået udleveret - også opgaven. Det gælder også for det, du udskriver.
- Når du afleverer din besvarelse, accepterer du samtidigt, at du er færdig med opgaven. Hvis der er 30 minutter eller mindre tilbage af prøven, må du ikke forlade lokalet, før prøven er slut.
- Har du egen computer eller andet elektronik med, kan du først returnere til lokalet og hente det, når prøven er afsluttet for alle. Det gælder også mobiltelefoner, Smart Watchs, USB-stik og lignende.
Mundtlige prøver
Information om forberedelsessted og –tid, eksaminationstid, eksaminationsgrundlag og grundlag for bedømmelse findes i bedømmelsesplanen i den lokaleundervisningsplan.
Det er vigtigt, at der er ro omkring eksamensstedet. Vær derfor stille, når du befinder dig i nærheden.
Fejl og mangler i opgaven
Skulle der imod forventning være en fejl eller omstændighed, som har afgørende betydning for din evne til at løse din opgave – det kan være eksterne eller interne fejl, vil det blive vurderet om en omvurdering, omprøve eller ny prøve er nødvendig.
Udeblivelse ved sygdom
Bliver du syg inden din eksamen – eller under din eksamen – kan du indstilles til en sygeeksamen. Denne afholdes hurtigst muligt efter den ordinære eksamen. Husk at få en lægeerklæring.
Udebliver du uden at have en gyldig grund, tæller din eksamen som ét prøveforsøg. Vær opmærksom på, at du kun har to forsøg. Du vil først kunne gå til en ny eksamen til den næste ordinære eksamen. Det betyder også, at du ikke få dit skolebevis, før eksamenen er bestået.
Reeksamen
Hvis EUX-eleven ikke består prøven, skal eleven orientere sig i prøvebeskrivelsen om det er muligt at gå til reeksamen.
Overtrædelse af eksamensbestemmelser
Det er forbudt at plagiere eller snyde på anden vis. Får eksaminator eller censor en formodning om, at du har snydt – eller uregelmæssigt har fået hjælp, bliver skolens ledelse inddraget, som vil afgøre om din besvarelse kan godkendes eller ej, og hvorvidt du kan fuldføre prøven.
ExamCookie
ExamCookie er et program, der monitorerer elevers computeraktivitet under prøven, for at sikre at prøven foregår efter gældende regler. Programmet registrer om elever anvender ikke-tilladte hjælpemidler under en prøve. ExamCookie registrerer al aktivitet på computeren, dvs. aktive URL-adresser, processorer, clipboard, samt skærmbilleder ved større skærmændringer.
Den prøveansvarlige har derfor fuldt overblik over den aktivitet, der foregår på elevernes computere under prøven. Efter prøven indikerer ExamCookie, hvilke elever der har anvendt ikke-tilladte hjælpemidler som Chatbots, kommunikation med omverdenen, oversættelsesprogrammer, fildeling eller andet. Derved foreligger dokumentation i forhold til at afklare om eleven har snydt. På samme vis sikrer dette også de elever der mistænkes for snyd, da ExamCookie kan dokumentere og afkræfte denne mistanke.
Du har ret til at klage
Vil du klage over din eksamen, skal det ske skriftligt til skolen senest 2 uger efter du har fået din karakter (se bekendtgørelse for prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser).
Din klage skal være begrundende og vedrøre følgende:
- Prøvegrundlag – herunder prøvespørgsmål, opgaver og lign.
- Prøveforløbet
- Bedømmelsen
Du har ret til at få udleveret en kopi af prøveopgaven samt prøvebesvarelsen.
Skolen afgør klagesagen på baggrund af det, du har skrevet samt eksaminators og censors formulering. Afgørelsen kan resultere i en ombedømmelse (kan evt. udløse en lavere karakter), omprøve eller en afvisning af sagen. Du får afgørelsen, så snart den er klar.
Klager over skolens afgørelser, for så vidt angår retslige mangler, skal indgives til skolen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende elev.
Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen inden 10 dage klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse.
Klager over standpunktskarakter rettes i første omgang til din underviser for nærmere uddybelse. Ønsker du at fastholde klagen over standpunktskarakteren, skal du aflevere en skriftlig klage til skolen senest 2 uger efter meddelelsen af karakteren.
Klagen forelægges den pågældende underviser til skriftlig udtalelse. Når udtalelsen er modtaget, forelægges de for dig, og du har en uge til at kommentere udtalelsen.
Herefter afgør uddannelseslederen på grundlag af elevens klage, underviserens udtalelse og elevens evt. kommentarer klagesagen. Afgørelsen meddeles såvel elev som underviser. Eventuel anke skal ske til skolens Uddannelsesdirektør. Endelig afgørelse kan ikke påklages til Børne- og Undervisningsministeriet.
Brug din viden
Elevråd
På skolen har vi både et afdelingsråd og et fælles elevråd.
Hver klasse vælger en elevrepræsentant, og elevrepræsentanterne i én afdeling udgør et afdelingsråd.
Afdelingsrådene vælger hver en repræsentant og en suppleant til at repræsentere afdelingen i skolens fælles elevråd.
Kantiner
På Herningsholm har vi tre kantiner, hvor du har mulighed for at købe dagens varme ret såvel som kolde og lune retter.
Vi bestræber os på at give elever og ansatte et fyldigt udbud af sunde mad- og drikkevarer, og vi udvikler hele tiden på vores kantinekoncept.
Tarteletter er på menuen minimum én gang om ugen. Det er et hit blandt elever og ansatte, og derfor producerer vores kantinepersonale mere end 300 kg. tarteletfyld hver måned.
Åbningstider
Mandag - fredag
7.30 - 14.00
Mandag - torsdag
07.30 - 10.40
11.10 - 14.00
Fredag
07.30 - 13.15
Mandag - fredag
07.30 - 11.00
11.30 - 13.00
Mediateket
På Herningsholm har vi vores eget Mediatek/bibliotek, hvor du kan låne bøger, film og brætspil. Du kan også få hjælp til at finde, vælge og vurdere materialer, som du skal bruge til løsning af faglige opgaver.
På Mediateket finder du:
- den nyeste litteratur inden for skolens fagområder
- abonnementer på forskellige databaser og videnressourcer, som er relevante for undervisningen
Mediateket er for alle elever og ansatte på Herningsholm.
Der er er en afdeling i både Herning og Ikast.
Studie- og ordensreglement
Der er mødepligt til al undervisning. Du skal give skolen besked, hvis du af en eller anden grund er forhindret i at deltage i undervisningen eller andre studieaktiviteter.
Fravær registreres for hver time, hvad enten der er tale om sygdom eller anden form for fravær, og skolen kan udelukke elever, der har uacceptabelt fravær, fra fortsat undervisning. Du har pligt til at underrette skolen i tilfælde af sygdom eller andet fravær.
Hvis du bliver syg, skal du indtaste din fraværsmelding på herningsholm.luduseg.dk inden kl. 8 på første og alle efterfølgende sygedage. Vælg AD-login.
Andre fraværsmeddelelser skal også indtastes på herningsholm.luduseg.dk i god tid tid inden fraværet. Download folder om fravær og udmeldelse
For sengeliggende skolehjemselever under 18 år kan uddannelseslederen skrive under. For elever med uddannelsesaftale gælder, at sygemelding skal foretages til både skolen under et skoleophold og til din mester.
Et fravær, der ikke er dokumenteret, betragtes som ulovligt fravær.
Fritagelse for en del af en undervisningslektion kan gives af den enkelte lærer – fritagelse for hele lektioner eller enkelte hele dage af uddannelseslederen. Kun i helt specielle tilfælde kan der påregnes fritagelse for undervisningen i længere perioder og kun efter forudgående aftale med uddannelseslederen. Alle anmodninger om fritagelse for undervisning på hele dage eller perioder søges på en fritagelsesattest forudgående og senest 2 dage, før fritagelsen skal gælde.
Politik om røgfri skoletid
Fra 1. august 2021 er Herningsholm ikke kun røgfri ude og inde, men også i skole- og arbejdstiden.
Røgfri skoletid betyder, at hverken elever, ansatte, kursister eller gæster på Herningsholm må ryge, dampe eller snuse i skole- og arbejdstiden – og hverken på eller uden for matriklen.
Det omfatter alle tobaksrelaterede produkter. Med tobaksrelaterede produkter menes alle produkter med tobak og nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler – herunder cigaretter, e-cigaretter, tyggetobak, snus, tobaksfri snus, opvarmet tobak og lignende. Det gælder også øvrige relaterede produkter som fx e-cigaretter uden nikotin.
Overtrædelse af reglerne vil medføre advarsler, samtaler og i værste fald bortvisning fra uddannelsen.
Skolen orienterer løbende om røgfri skoletid gennem skiltning, relevante medier og skolens personale.
Hvorfor må Herningsholm bestemme, at jeg ikke må ryge både på og uden for skolens område i skoletiden?
Røgfri skoletid indføres som led i en national tobakshandlingsplan, der er vedtaget af regeringen og et flertal af Folketingets partier. Tiltaget omfatter rygning i skoletiden både på og uden for skolens matrikler.
Gælder røgfri skoletid også beboere på skolehjem?
Ja, røgfri skoletid gælder også skolehjemmets beboere i både Herning og Hammerum. Skolehjemmets beboere kan benytte tobaksrelaterede produkter uden for skolens matrikler efter skole- og arbejdstid.
Må jeg ryge på studieture og til fester?
Ved studieture, ekskursioner og konferencer gælder røgfri skole- og arbejdstid i den programlagte undervisningstid. Ved fester, svendeprøver, caféer og lignende er det tilladt at benytte tobaksrelaterede produkter uden for skolens matrikler efter skole- og arbejdstid.
Er der steder, hvor jeg må ryge?
Nej, det er ikke tilladt at ryge hverken indenfor eller udendørs på skolens områder i det tidsrum, hvor du er i skole, på kursus, på besøg eller på arbejde på Herningsholm.
Kan jeg ryge uden for Herningsholms matrikler?
Nej, det er ikke tilladt at ryge i det tidsrum, hvor du er i skole, på kursus eller på arbejde på Herningsholm. Det gælder også, hvis du tager andre steder hen.
Det medfører bortvisning at indtage alkohol i undervisningstiden eller på tidspunkter, der kan sidestilles hermed, f.eks. studierejser og ekskursioner.
Det er heller ikke tilladt at møde til undervisning i alkoholpåvirket tilstand. Det medfører bortvisning at opbevare, indtage eller være påvirket af hash eller andre stoffer på skolens område. Dette gælder også ved arrangementer, der er placeret uden for skoletiden.
Hvis der opstår mistanke om, at du i skoletiden er i besiddelse af/under påvirkning af enten alkohol, euforiserende stoffer eller andre rusmidler, forbeholder skolen sig ret til at teste dig. Rundering med narkohund kan finde sted.
I undervisningstiden er brug af mobiltelefoner ikke tilladt, og de skal være slukkede.
Skolen er et uddannelsessted og en arbejdsplads for mange mennesker, hvor den enkeltes adfærd har betydning for andres udviklingsmuligheder, trivsel og tryghed.
Derfor skal samværet være præget af gensidig respekt. Dette betyder, at ingen elever, lærere, øvrige ansatte eller andre der færdes på skolen må udsættes for – eller udsætte andre for – nedværdigende eller krænkende handlinger.
Skolen accepterer ikke adfærd, der indebærer trusler om vold, udøvelse af vold, elementer af mobning, personlig chikane, forulempelse af andre, forårsager skader på andres ejendele, eller som lægger fysiske hindringer i vejen for nogen. Dette gælder såvel til hverdag som i forbindelse med ritualer, sportsdage, særlige festdage og lignende.
Der skal vises hensyn, omtanke og respekt, når det gælder andres aktive deltagelse i undervisningen, når det gælder optræden ved skolesamlinger eller andre underholdende indslag, og når det gælder omtale af andre mennesker i publikationer som f.eks. Blå Bog eller medier som f.eks. Facebook. Nedsættende omtale af eller chikane mod andre via internet, interne netkonferencer, e-mails, sms, billedoptagelser på mobiltelefoner, billeder på internettet og lignende samt brug af ringeagtende eller kønsdiskriminerende udtryk om andre tolereres ikke.
Skolen forventer, at den enkelte elev forstår at trække grænsen mellem, hvad der kan opfattes som humoristiske indslag og påfund, og hvad der har karakter af grov eller ondskabsfuld optræden over for andre. I tilfælde af uenighed om, hvor denne grænse går, skal man rette sig efter de anvisninger, der gives af skolens ledelse og lærere. Skolen forventer, at alle er interesserede i, at de lokaler, man skal opholde sig i, er ordentlige og ryddelige og derved fremtræder så tiltalende og indbydende som muligt.
En forudsætning herfor er, at alle medvirker hertil blandt andet ved, at man er skånsomme overfor møbler og inventar samt undlader at henkaste papir og affald, men benytter de opstillede papirkurve og anvender de udenfor opstillede. Skolen forbeholder sig ret til at opkræve eventuel erstatning/bortvise elever, såfremt eleven groft forsømmer sig mod skolens udstyr/inventar.
Enhver overtrædelse af skolens ordensreglement og rygepolitik vil, hvis tilrettevisning eller advarsel ikke hjælper, kunne medføre bortvisning fra skolen.
Fri og uhindret kommunikation samt hensynet til identifikation forudsætter, at man kan se hinandens ansigt. Derfor er det ikke tilladt at tildække øjne*, næse eller mund under deltagelse i undervisningen og på skolens område generelt.
Påbudt sikkerheds- og arbejdsbeklædning er undtaget.
Hvis reglerne ikke overholdes, iværksætter skolen sanktioner i form af afvisning, midlertidig udelukkelse fra undervisningen eller bortvisning.
*) Det er tilladt at bære solbriller udendørs uden for undervisningen.
Under arbejde i visse værksteder kræves der sikkerhedsmæssig forsvarlig påklædning og fodtøj. Dette er afhængigt af værkstedstypen.
Skolen har som ”Statsinstitution” ikke lov til at tegne forsikringer, der dækker elever. Det drejer sig f.eks. om:
- Tyveri. Hav aldrig værdigenstande med dig, som ikke er strengt nødvendige for dig i løbet af dagen. Sørg for at have de nødvendige værdigenstande med dig eller lås dem ind i et af de skabe, der er stillet til rådighed.
- Tilskadekomst ved arbejdet i skolens værksteder
Følg altid de sikkerhedsmæssige forskrifter – spørg hellere læreren én gang for meget end én for lidt.
Skolen anbefaler, at du har en fuldtids ulykkesforsikring.
Sammen imod sexisme
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier ønsker at være en uddannelsesinstitution, hvor ingen – hverken elever eller ansatte – udsættes for sexisme eller seksuel chikane.
Det er vigtigt for os, at du trygt kan gå i skole hver eneste dag. Vi er en skole, hvor der er fokus på den værdige og respektfulde tilgang til alle, der færdes på og omkring skolen.
Du kan læse mere om vores fælles indsats imod sexisme, hvordan du skal forholde dig, og hvem du kan kontakte i forbindelse seksuelle krænkelser eller grænseoverskridende adfærd her.
Har du spørgsmål?
Du kan kontakte vejlederen for din uddannelse, hvis du har spørgsmål om alt fra SU, oplæring, løn og lignende.
Vejlederne findes i Vejledningscenteret på Lillelundvej. De kan som regel træffes mandag-torsdag kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-12.30.
Vejlederne for EUD og EUX

Lisbeth Ramsdal Sortberg Jensen
Vejleder

Rikke Peters
Vejleder

Ann-Dorte Høyer Svane
Vejleder

Brian Medom Lund
Vejleder

Lotte Bøge Søndergaard
Vejleder