
Sådan finder du en læreplads
Det er en stor del af en erhvervsuddannelse at være i oplæring, og det er helt naturligt at have mange spørgsmål enten som lærling eller læreplads.
FAQ for elever
Det er en stor del af din uddannelse at være i oplæring, og det kan helt naturligt give anledning til mange spørgsmål. Herunder finder du en lang række svar på de mest stillede spørgsmål.
Find læreplads
Det kan godt kræve noget arbejde at finde en læreplads, så du er nødt til selv at være opsøgende.
Du kan kigge efter jobopslag på jobportaler på internettet. På laerepladsen.dk kan du se, hvilke virksomheder der er godkendte til at tage lærlinge i dit område.
Ansøg om en læreplads
På laerepladsen.dk kan du finde gode råd til, hvordan du bedst skriver en ansøgning.
Når du har skrevet en ansøgning, er det en god idé at aflevere den personligt.
Du skal helst have fundet en læreplads, når du afslutter grundforløbet.
På de fleste uddannelser er der dog mulighed for at komme i skoleoplæring, hvis du ikke finder en læreplads.
Du og den virksomhed, du skal i lære hos, skal sammen udfylde en uddannelsesaftale (lærepladskontrakt) og sende den til skolen. Skolen kontrollerer og registrerer aftalen, og du bliver dermed tilmeldt undervisning på skolen.
Blanketten, der skal udfyldes ved indgåelse af en uddannelsesaftale, kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Desværre ikke. Men lærepladssituationen svinger meget inden for de forskellige uddannelsesområder og geografiske områder.
Heldigvis er skoleoplæring et rigtigt godt alternativ.
I oplæring/lære
Skoleoplæring er en ordning, hvor en skole eller rettere et skoleoplæringscenter går ind og overtager uddannelsesforpligtigelsen i en periode, indtil eleven finder en læreplads ved en virksomhed.
På den måde kan du gennemføre din uddannelse, selvom du ikke finder en læreplads lige efter grundforløbet.
I skoleoplæring skal du lære de samme ting, som hvis du var i oplæring i en virksomhed.
Der kan være forskellige grunde til, at du kommer i skoleoplæring.
Hvis du ikke har en ordinær læreplads
Langt de fleste SOP-elever er kommet i skoleoplæring, fordi de ønsker at fortsætte deres uddannelse efter grundforløbet, men ikke har fundet en ordinær læreplads i forbindelse med afslutningen af grundforløbet.
Hvis du ikke har en ordinær læreplads, vil du blive orienteret om skoleoplæring. For at blive tilbudt en plads i skoleoplæring, skal du opfylde EMMA-kriterierne.
Det er kun muligt at komme i skoleoplæring, hvis det udbydes på uddannelsen.
Bliver du optaget, starter du i skoleoplæring én måned efter afslutningen af grundforløbet.
Hvis du har en kort uddannelsesaftale
Andre kommer i skoleoplæring fordi de har indgået det, der hedder en kort uddannelsesaftale med en virksomhed.
En kort uddannelsesaftale skal omfatte en del af uddannelsen med både oplæring i en virksomhed og skoleforløb.
Hvis du har en kort uddannelsesaftale, som ikke bliver forlænget, og du ikke kan finde en ny virksomhed, der vil indgå en kort aftale, kan du fortsætte din uddannelse i skoleoplæring.
Hvis du har mistet din læreplads
Hvis du uforskyldt mister din læreplads, kan du fortsætte din uddannelse i skoleoplæring. Det kan fx skyldes, at virksomheden er gået konkurs.
EMMA-kriterierne er nogle krav, som SOP-elever skal overholde for at kunne være i skoleoplæring.
EMMA er en forkortelse, som står for, at eleven skal være:
- Egnet – det vil sige, at du skal være fagligt egnet til den uddannelse, du er i gang med.
- Mobil – fagligt (være villig til evt. at skifte uddannelsesområde)
- Mobil – geografisk (være villig til at flytte efter en læreplads)
- Aktivt søgende
Kriterierne gælder gennem al den tid, hvor eleven er i skoleoplæring.
Ja, den gør.
Det er de samme mål, der skal nås under dit uddannelsesforløb, så du er ikke uddannelsesmæssigt dårligere stillet som SOP-elev
Derudover vil du i løbet af din uddannelse komme på forskellige virksomhedsophold og får dermed oplevet forskellige virksomhedskulturer og måder at arbejde på.
Skoleoplæring (SOP)
Det afhænger af den overenskomst, der er inden for dit uddannelsesområde.
Hvis du er rigtigt glad for din læreplads, kan du indstille den til Årets Læreplads på www.aaretslaereplads.dk.
Kontakt skolens virksomhedscenter eller en vejleder, som kan hjælpe dig videre. Du kan også tage kontakt til din fagforening.